kattekillinger

Sådan finder du det rette kæledyr for dig

Inspiration Livsstil Nyheder Oplevelser

Har du længe ønsket at anskaffe dig et kæledyr – men har du svært ved at vælge, hvilket dyr der vil være det rigtige for dig eller din familie? Først og fremmest er det vigtigt, at du gør op med dig selv, hvor meget tid du har i døgnet. Hvis du er en arbejdshest, der kommer sent hjem fra arbejde og har svært ved at finde timer i døgnet, er det højest sandsynligt ikke en hund, du skal vælge. Læs mere nedenfor og find ud af, hvordan du kan vurdere, hvilket kæledyr der er det rette for dig.

Hvad prioriterer du at bruge tid på?

Når du skal afgøre med dig selv, hvilket kæledyr der passer bedst til dig, bør du overveje scenariet grundigt, inden du beslutter dig. Det kan være, du vågner en morgen og opdager til din store forskrækkelse, at du har sovet over dig. Du har travlt, fordi arbejdet venter på dig, og der er nok at gå i gang med. Du kigger ned på gulvet og ser din hund, der står og tripper om at få lov til at gå tur. Den er en smule urolig, og du har svært ved at vurdere, om du har tid til at gå tur, eller om du bare skal skynde dig på arbejde, så du ikke får ballade med din chef. Du beslutter til sidst at drøne på arbejde samtidig med, at du har dårlig samvittighed over, at du ikke har gået med hunden.
I dette tilfælde bør du ikke vælge en hund, hvis du er et karrieremenneske, der vægter dit arbejde meget højt. En hund kræver et stort stykke arbejde og tiden til at passe den, så den har det godt og bliver aktiveret. Måske bør du i stedet vælge en kat eller en kanin – et kæledyr, der også indimellem kan passe sig selv. Elsker du derimod at spadsere op og ned ad stierne og nyde naturen, alt imens du også holder af at opholde dig hjemme og er udadvendt – så er en hund et oplagt valg.

nuttet kat

Sådan gør du dig klar til et kæledyr

For at blive klar til et kæledyr, er det vigtigt, at du sætter dig ind i dyrets behov – uanset om du ender med at vælge en hund, en kat eller et helt tredje dyr. På den måde ved du på forhånd, hvad der kan forvente dig, så det ikke først kommer bag på dig, når du har anskaffet dyret.
Overvejer du for eksempel at købe en kat, er det vigtigt du ved at katte både er sociale, men samtidig selvstændige dyr.
Det betyder, at den ikke behøver dig hele tiden og kræver derfor langt mindre pasning end hunde. Dog skal der selvfølgelig også være tid til, at du indimellem kan kæle for den og give den opmærksomhed, når den har brug for det. Katten er desuden god til dig, der har børn. Her har børnene mulighed for at lege med den.
Skal du have en hund, er det vigtigt, du sætter dig grundigt ind i racen og kender til de mange forpligtelser, der følger med at have en hund.