kradsetræ

Et kradsetræ er den perfekte velkomstgave

Inspiration Livsstil

Har du lige fået et nyt familiemedlem, den lille mis? Så er det altid en god ide at tjekke om du har husket alting. Det er som regel det væsentlige såsom kattebakken, kattefoder og måske i visse tilfælde, kattelemmen. Men der er en ting man aldrig må glemme som katteejer. Og det er et kradsetræ. Ikke nok med at det hjælper din kat, men det skåner også dit hjem og dine møbler.

Hvorfor et kradsetræ?

Som man nok er bevidst om, så har katte klør som har naturlige formål for dem. Vigtigst er det at katte kradser i alt for at afmærke deres territorie. Dit hjem bliver automatisk din kats hjem og det skal kunne ses og duftes. Katte har duftkirtler under deres forpoter, som de gnider mod møbler og andre overflader. Dette viser over fra andre at dit hjem er din kats domæne. Det er derfor ikke så underligt at din kat vil oftest kradse der hvor du befinder dig mest. Og selvfølgelig de møbler som holder dig mest kær, siden katten ser dig som en del af domænet. I naturen plejer katte at hvæsse deres klør mod træernes bark. Det er normal adfærd hos katten som bør dyrkes, så derfor er et kradsetræ altid en god ide.

kradsetræ

Hvilket kradsetræ skal du vælge?

Katte, ligesom mennesker, er individer med stærke personligheder og derfor også præferencer. Alligevel kommer den gode kradseoverflade an på nogle ting med hensyn til din kat.

  • Størrelsen. En kat kan godt lide at strække sig imens den filer sine klør. Hvis den ikke har mulighed for det, så gider den ikke at bruge kradsetræet.
  • Lugten. Katte er følsomme over for visse lugte. Det kan medføre at katten ikke har lyst til at bruge kradsetræet, hvis der en lugt på det. 
  • Stedet. En kat skal kunne have ro til at hvæsse sine klør da det er lidt ligesom en hobby for dem. Katten kan godt lide at være der hvor du er. Men hvis kradsetræet ikke står det rigtige sted, vil katten højst sandsynligt ikke bruge det.
  • Materiale. Katte har præferencer så de fortrækker måske et bestemt materiale at kradse i.

Sådan lokker du katten til den nye gave

Til at starte med, vil din kat sandsynligvis ikke lægge mærke til kradsetræet da det ikke dufter af dig. Så en ide ville være at tage en gammel bluse eller andet tøj som du kan hænge på kradsetræet. Katten vil derved begynde at koble din duft til det og meget muligt vil begynde at bruge det. Du kan også sprøjte lidt katteurt på kradsetræet for at gøre det lokkende.

Det er også en god ide at sætte det eller en mindre kradsestolpe tæt på hjemmets hovedindgang da ukendte lugte kan komme udefra, som påvirker katten. Hvis dette ikke er muligt, kan du også sætte kradsebrættet i en stille krog i hjemmet. Måske der hvor katten normalt sover eller i stuen hvor du slapper af. Disse er alle overvejelser som kan gøre livet nemmere for dig og din kat.