anpartsselskab

Derfor er et anpartsselskab muligvis en god idé for dig

Erhverv

Står du på tærsklen til at skulle igangsætte din drøm om at blive selvstændig? Mange mennesker har en lignende drøm, men det kan være svært at finde rundt i hvordan og hvorledes man gebærder sig når man skal starte op – specielt hvis man ikke har erfaring inden for området i forvejen.

Alt afhængig af dit mål og din konkrete situation findes der mange forskellige virksomhedstyper, og det kan være overvældende, at sætte sig ind i hvad der lige præcis passer til dig. I denne artikel kan du læse lidt om hvorfor man måske bør overveje at stifte et anpartsselskab og hvordan denne type virksomhed fungerer – og altså hvorfor det muligvis er den rette løsning for dig med henblik på at realisere din iværksætterdrøm.

Et væld af gode grunde til at stifte et ApS

ApS er forkortelsen for anpartsselskab. Med denne selskabsform skal man indbetale 40.000 kr. ved opstarten. Til gengæld har man ved denne virksomhedstype det der hedder begrænset hæftelse. Det vil sige, at man ikke hæfter for mere end det man har smidt i firmaet og ens privatøkonomi er derfor ikke i fare, hvis dit firma af forskellige årsager skulle gå konkurs. At stifte et anpartsselskab er altså behæftet med mindre risiko end det er tilfældet for andre virksomhedstyper. Man kan således godt forstå hvorfor det er et af de mest populære selskabstyper i Danmark.

Af andre gode årsager til at vælge netop denne type af virksomhed kan nævnes, at der er mulighed for at bruge det som holdingselskab, hvor man kan eje aktier i et andet selskab. Yderligere er der i ejerkredsen en stor fleksibilitet idet, at man kan vælge om det skal ejes af én eller flere personer, og man er på den måde ikke “låst” fast, når man har oprettet selskabet. Det kan i øvrigt også nævnes, at mulighederne for salg & køb er ret lette og tilgængelige i denne form for selskab. Når man opretter et selskab, kan det umiddelbart være svært at sige om man vil sælge det på et senere tidspunkt – denne mulighed er der i et ApS, så her er du altså ikke låst fast.

anpartsselskab

Kom i gang med din iværksætterdrøm i dag

De senere år i Danmark er der nærmest gået sport i at blive selvstændig og skabe sit eget firma – hvor man altså selv bestemmer og er chefen. Drømmen bunder i tanken om at have frihed over ens egen tid og resurser, uden at skulle parere ordre fra en chef, der fra tid til anden kan føles som et besnærende bånd på ens virkelyst. Lige præcis hvilken type selvstændig virksomhed man ønsker at oprette og skabe kan være ret forskelligt.

Men overordnet set, handler det ganske enkelt bare om at komme i gang, og ikke tænke alt for meget over hvad der muligvis kan gå galt. Det er nemlig oftest i processen man lærer allermest og det drejer sig derfor om, at komme i gang hellere før end siden, så man kan høste en masse god erfaring man kan tage med sig videre. Drømmen om at blive selvstændig erhvervsdrivende kan du altså starte allerede i dag. Det handler bare om at komme i gang, så skal resten nok flaske sig hen ad vejen.